VELKOMMEN TIL ØL HANDLERIET

Kwak kwak før julefrokosterne

MÅNEDENS ØL

Kwak

Bosteels, Belgien
8,4 %

ølhandleriet - svane hvede

Kwak er karakteristisk ved sin dybe rav-farve og sit cremede skum. Den dufter krydret af koriander og humle, men man aner også duftnoter af sød banan, ananas, mango... Og smagen beholder sin sødme af karamel, lakrids, banan, men afbalanceres af humlens bitterhed.

 

 

Og så er det snart jul - og alligevel skriver vi kun november. Derfor er månedens øl valgt efter lidt krydret hygge uden at have nisseøl
i blodet.

Kwak er Karmeliets dubbel-bror... eller søster, sødmefuld som den er... fra bryggeriet Bosteels i Buggenhout i Flandern. I over tohundrede år - og gennem syv generationer - har Bosteels familien brygget deres Kwak-øl, som har sit navn efter en brygger fra napoleons-tiden, Pauvel Kwak.

Eftersom diligencen dengang kørte lige forbi bryggeriet, var kuskene jo ivrige efter en tår at drikke. Men at forlade hest og vogn var forbudt. Derfor blev Kwakglasset opfundet. Det særlige glas (som vi personligt synes er ret grimt) kan nemlig hænge på vognen!

Kwak har vundet mange præmier. Bl.a. guld ved World Beer Cup og World Beer Championship.

 

NOVEMBERTILBUD:

2 stk 75 cl Kwak

90 kr.


 

Øl Handleriet på Det Fynske Julemarked

Øl Handleriet kan du også finde på Det Fynske Julemarked på Bramstrup Gods ved Nr. Lyndelse lidt syd for Odense i weekenden den 21. og 22. november.

60 udstillere sørger for den gode gammeldags julestemning med boder i henholdsvis den gamle kostald, i Vognporten og i den imponerende Herskabsstald.

I Godsets tårnbygning midt på den stjerneformede gårdsplads har Øl Handleriet indrettet Øl Café, hvor vi sælger vore gode øl og vore søde gavepakninger, men hvor vi også serverer frisktappet fadøl af Refsvindinge Bryggeris verdensberømte Ale No. 16.

Lørdag kl. 16 er der koncert i Bramstrups lade, der er berømt for sin akustik. Vester Skerninge Koret synger bl.a. uddrag af Händels Messias og Mozarts Requiem Lacrimoza.

Billet til koncert incl. julemarked: 70 kr.

Entré til julemarkedet 40 kr, børn under 10 år gratis (gratis parkering).

Se mere på : www.julemarkedfyn.dk