MÅNEDENS ØL, MARTS 2009:
Bør nydes – i cognacglas (!)
OM ØL OG GUD
Øl er beviset på, at Gud er til,
at han elsker os og er optaget af,
at vi er lykkelige
–Benjamin Franklin

OM ØL HANDLERIET
Øl Handleriet er en lille langelandsk special-butik med et udvalg på omkring 150 forskellige slags øl.
For Bjarne Glud Jensen er øllene en passion... en hobby, affødt af en forkærlighed for den gode smag og et medlemsskab i Danmarks hurtigst voksende forening, Danske Ølentusiaster. (For hans kone Iben er øl-interessen blevet den hurtigste måde at få manden i tale...)
10 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE ØL I STEDET FOR VIN
- Øl-pletter er i modsætning til vin-pletter nemme at vaske væk - selv på 30 grader.
- Øl giver ikke blå tænder.
- Øl er mere CO2-venligt end vin (byg udleder mindre CO2 end druer og selve øl-brygningen er en mindre energikrævende proces end vinfremstilling).
- Øl feder relativt mindre end vin.
- Øl kan modsat vin klare al slags mad - det sure, det søde, det stærke, det krydrede, det fede, det fade.
- Øl er modsat vin en del af vor oprindelige nordiske kultur.
- Øl kan købes i portionsflasker, så man ikke (nødvendigvis) fristes til at drikke mere end nødvendigt.
- Øl kan åbnes uden brug af specialværktøj.
- Øl indeholder som levnedsmiddel flere vitaminer end vin.
- Øl er produceret i lande, der hverken underbetaler eller misbruger arbejdskraften.
Fuller’s
Vintage Ale
0,5 liter, 8,5 %
Det familieejede bryggeri Fuller’s Smith & Turner, som ligger lidt vest for London har en passioneret brygmester: John Keeling er berømt og berygtet for sin særlige barley-wine, som han hvert år siden 1997 har brygget i et nummereret antal eksemplarer - mellem 30.000 og 95.000 flasker.
Hans Vintage Ale er årets creme de la creme. Keelings mesterværk. Fullers haute couture-kollektion, der også præsenteres som sådan: Hver flaske i en rubinrød æske, flasken med elegant rund etiket med guldtryk og med nummeret tydeligt markeret.
Keeling brygger sin vintage ale med de bedste af de bedste af alle råvarer. Ikke nødvendigvis de samme år efter år, men i samme stil. Det betyder, at han frem for at holde sig til en bestemt slags humle eller malt, snuser sig frem til årets bedste høst af humle og årets bedste malt. Bryggeriet har ligefrem en liste som hvert år bekendtgør, det aktuelle brygs ingrediensliste. Fullers Vintage Ale bør nydes. Og nydes i cognacglas.
Alen er i øvrigt markedes eneste, som kan overleve en nat i køleskabet, hvad der dog ikke kan anbefales smagsmæssigt. Men den dør ikke. Drik den til den store middag, til stegen, dyreryggen, vildt. Eller brug den som meditations-øl i stedet for whiskyen.
Marts-tilbud for 0,5 liter flaske:
55 kroner inkl. pant
